Jobannonce: Erfaren konsulent for inklusion i Rudersdal Kommunes skoler

Rudersdal Kommune

Erfaren konsulent for inklusion i Rudersdal Kommunes skoler

Birkerød

Rudersdal Kommunes skoleområde ser arbejdet med at skabe inkluderende læringsfællesskaber for alle børn som et centralt element i den videre udvikling af folkeskolen. Du vil være drivkraften for udviklingen på dette område i et tæt og forpligtende samarbejde med skolerne og dine kollegaer i forvaltningen.

Du giver direkte sparring til skolernes ressourceteam og skoleledelser i forhold til skolernes arbejde med at skabe inkluderende læringsmiljøer og er ansvarlig for udvikling af og opfølgning på Rudersdal Kommunes inklusionsstrategi.

Du indgår i et tæt samarbejde med de øvrige ansatte i Udvikling og Analyse om at understøtte skolernes udviklingsarbejde på inklusionsområdet, og er med til at udvikle strategier for kompetenceudvikling samt være tovholder på kurser m.v.