Jobannonce: Fagligt stærk studentermedhjælper til tværgående analyseenhed

Københavns Kommune

Fagligt stærk studentermedhjælper til tværgående analyseenhed

Har du et højt fagligt niveau og interesse for økonomiske og statistiske analyser? Har du et ønske om at arbejde med politiske problemstillinger på Danmarks største arbejdsplads? Så kan vi tilbyde dig en lærerig arbejdsplads med et stærkt fagligt analysemiljø.

Du kommer til at arbejde med statistisk databearbejdning af mikrodata fra fx Danmarks Statistik, så en stor del af arbejdet består i at programmere i SAS og arbejde i Excel med at tilrettelægge og præsentere data. Derudover vil du også indgå i udarbejdelsen af mindre og større analyser til offentliggørelse eller som beslutningsgrundlag til de Københavnske politikere.

Analyseområderne dækker bredt fra beskæftigelses- og socialområdet, til vækstpolitik, demografi og undervisning. Enheden arbejder meget projekt- og udviklingsorienteret, men der vil også være enkelte driftsopgaver og ad hoc-opgaver.