Jobannonce: Genopslag: Teknologirådgiver med internationalt udsyn og viden om cybersikkerheds- og IKT-teknologier

Erhvervsstyrelsen

Genopslag: Teknologirådgiver med internationalt udsyn og viden om cybersikkerheds- og IKT-teknologier

Har du lyst til at arbejde både nationalt og internationalt med eksportkontrol med produkter med civil/militær anvendelse inden for de nyeste cybersikkerheds- og IKT-teknologier? Og er du uddannet ingeniør eller har anden tilsvarende IT-teknisk/akademisk baggrund, så er du måske vores nye kollega i Erhvervsstyrelsens Internationale område - team Global Handel og Sikkerhed.

Du skal som ekspert varetage danske erhvervs- og sikkerhedspolitiske interesser i forbindelse med deltagelse i tekniske forhandlinger i EU- og internationale eksportkontrolfora, bl.a. i eksportkontrolregimet Wassenaar, der fastlægger, hvilke produkter og teknologier, der skal underlægges eksportkontrol.