Jobannonce: Studentermedhjælper til Danske Spils IT-afdeling

Danske Spil A/S

Studentermedhjælper til Danske Spils IT-afdeling

Brøndby

Søger du et lærerigt studiejob og går du på en uddannelse, hvor IT spiller en central rolle? Så kickstart din karriere inden for IT hos Danske Spil. I vores IT-driftsafdeling, søger vi en kvik studentermedhjælper, som skal være med til at overvåge vores IT-systemer.

I Danske Spil har vi outsourcet mange af vores IT-platforme til eksterne samarbejdspartnere. I den forbindelse har vi brug for en studentermedhjælper, der kan være med til at overvåge og afvikle vores platforme, samt fejlmelde og fejlsøge i samarbejde med vores eksterne leverandører.

Jobbet vil være 15-20 timer om ugen fra mandag til søndag, med fleksibilitet i forhold til ferie- og eksamensperioder. Arbejdstiden vil primært ligge mellem kl. 06.30 og 22.00 og det vil være en fordel, hvis du kan have faste arbejdstider i en længere periode f.eks. over et semester.

Danske Spil A/S