Jobannonce: Udbud & Indkøb i Frederiksberg Kommune søger ny medarbejder

Frederiksberg Kommune

Udbud & Indkøb i Frederiksberg Kommune søger ny medarbejder

En af vores udbudskonsulenter har valgt at søge andre udfordringer. Vi søger derfor en ny medarbejder til vores afdeling, der kan medvirke til en fortsat udvikling af Frederiksberg Kommunes position i front på udbuds- og indkøbsområdet.

Som medarbejder i Udbud & Indkøb kan du bl.a. komme til at arbejde med:

  • Håndtering af udbudsprocesser i dialog med markedet og i samarbejde med interne interessenter.
  • Implementering af aftaler, e-handel, indkøbsanalyser, opfølgning og compliance samt kontraktstyring.
  • Udbud, der gennemføres i samarbejde med andre kommuner.
  • Håndtering af spørgsmål og problemstillinger, der relaterer sig til kommunens udbud og samarbejdet med eksterne leverandører.
  • Betjening af direktion og politiske udvalg.