Jobannonce: Shop Manager søges til vores butik i Malmø

Peter Beier Chokolade A/S

Shop Manager søges til vores butik i Malmø

Du har en unik mulighed for at blive en del af én af Danmarks førende chokoladeproducenter. Vi har en klar ambition om at være de bedste inden for kvalitet og service – og det er en livslang passion for os at levere den allerbedste chokoladeoplevelse.

Som Shop Manager vil du få medansvaret for den daglige ledelse og drift af butikken. Det er vigtigt, at du har stor interesse for salgsarbejde og er opsøgende i forhold til potentielle kunder. Du skal være drevet af lysten til at yde den allerbedste service til vores kunder, skabe unikke kundeoplevelser samt være en rollemodel for de øvrige ansatte.

Vi kan tilbyde:

  • gode muligheder for uddannelse, internt såvel som eksternt.
  • et attraktivt job i en visionær familievirksomhed i stor vækst, hvilket giver gode muligheder for et videre karriereforløb.
  • gode medarbejderforhold, bonusordning samt personalegoder og personalepriser.