Jobannonce: Data Scientist

Liveintent ApS

Data Scientist

København

Til vores højkompetente udviklingsteam i København søger vi en alsidig data scientist med passion for formalismer, heuristikker og algoritmer samt en forståelse for software engineering.

Vi leder efter en data scientist til LiveIntent Copenhagen, som kan analysere problemstillinger med baggrund i data og designe, udvikle og vedligeholde algoritmer, rapporter og softwareløsninger for LiveIntent. Du kommer i høj grad til at kunne planlægge, vælge og organisere dine egne opgaver, men forventes at kunne arbejde tæt sammen med de andre udviklere på holdet samt stakeholders i virksomhedens internationale product-division.

Du bliver en del af alle udviklingsfaser fra indledende sparring og idéudveksling til prototyping, udvikling, aftestning, deploy, vedligeholdelse/forbedring og rapportering, men med forventet fokus på de første tre dele.