Jobannonce: Banemester til vedligehold af infrastruktur

Lokaltog A/S

Banemester til vedligehold af infrastruktur

Maribo

Har du en jernbanemæssig baggrund, eller har du erfaring som arbejdsleder indenfor entreprenørbranchen, værksted eller lignende? Har du mod på et spændende job inden for jernbane, så er du måske den nye engagerede og kompetente banemester, Lokaltog søger til infrastrukturafdelingen på Lolland.

Helt overordnet får du ansvar for at vedligeholde vores spor og baneterræn på Lolland. Som banemester har du det daglige ansvar for at planlægge vedligeholdelsesopgaver, føre tilsyn med arbejdet samt sørge for, at de rigtige kompetencer er tilstede for, at arbejdet kan udføres forsvarligt.

Du får ansvaret for et team på ca. 6 medarbejdere og vil selv indgå som udførende på en række af opgaverne. Derudover har du en række dokumentations- og rapporteringsopgaver. Størstedelen af din tid vil du tilbringe udendørs på opgaver, og derfor skal du trives med at arbejde i det fri i al slags vej.

Lokaltog A/S