Jobannonce: Kan du bygge bro til unge mennesker?

Professionshøjskolen Absalon

Kan du bygge bro til unge mennesker?

Sorø

Professionshøjskolen Absalon er i rivende udvikling, og vi søger en dynamisk medarbejder, der kan fortsætte vores indsats og synliggøre vores 11 uddannelser på gymnasier mv. i Region Sjælland. Du får et selvstændigt ansvar for at videreføre og udvikle vores brobygningsaktiviteter, der er et nyt indsats- og udviklingsområde.

Vi har brug for dig, som er god til at skabe relationer på mange niveauer, og som forstår at tale med og involvere unge mennesker. Du kommer til at stå i spidsen for vores strategiske brobygningsindsats og vores nyligt etablerede ambassadørkorps på 25 unge studerende. Du skal både engagere, koordinere og motivere ambassadørkorpset og samtidig evne at videreudvikle de strategiske brobygningsindsatser til potentielle studerende og unge i regionen