Jobannonce: Vi søger en specialeansvarlig sygeplejerske til Gastroenterologisk Team, Medicinsk Ambulatorium i Vejle

Region Syddanmark

Vi søger en specialeansvarlig sygeplejerske til Gastroenterologisk Team, Medicinsk Ambulatorium i Vejle

I Gastroenterologisk Ambulatorium prioriteres høj faglighed, udvikling og et godt arbejdsmiljø. Med det udgangspunkt møder vi patienten i øjenhøjde.

Hvis du kan lide at tage ansvar, at være med i udredning og behandling af sygdomme i lever, galdeveje, bugspytkirtel og mave-tarmkanal, kan vi tilbyde en stilling med selvstændige sygeplejekonsultationer under supervision af vore speciallæger.

Vi arbejder i tværfagligt miljø og har fokus på kompetenceudvikling, så vi kan hjælpe hinanden. Det betyder, at vi alle har samme basiskompetencer, så vi kan varetage alle funktioner i teamet.

Her er stort flow i løbet af dagen og du vil møde patienter fra ambulatoriets øvrige specialer.