Jobannonce: Studentermedhjælper til Corporate Finance, Corporates & Institutions

Danske Bank

Studentermedhjælper til Corporate Finance, Corporates & Institutions

Er du i gang med en kandidatuddannelse i finansiering eller økonomi, og har du et ønske om at få foden indenfor i Investment Banking? Og kunne du tænke dig at være en del af Danmarks største finansielle virksomhed? Så er du måske den studerende, vi søger til vores Corporate Finance team i Danske Bank.

Du vil i jobbet få et ansvar, der vil vokse i takt med, at du udvikler dine kompetencer. I dit arbejde får du indblik i alle aspekter af både M&A- og ECM-transaktioner på tværs af sektorer og regioner. Du vil komme til at arbejde i tæt samarbejde med alle i teamet og have en supporterende rolle på vores aktive projekter med ansvar for egne opgaver.