Jobannonce: 2 studentermedhjælpere til Center for Sygepleje og Bioanalyse, Campus Roskilde

Professionshøjskolen Absalon

2 studentermedhjælpere til Center for Sygepleje og Bioanalyse, Campus Roskilde

Vil du være med til at understøtte ledelsen i centeret med mange forskellige opgaver? Så har vi to spændende studenterjobs.

Sygeplejeledelsen Campus Roskilde tilbyder to jobs, et med særlig fokus på uddannelsesopgaver og et med særlig fokus på forskningsopgaver. For begge stillinger gælder, at du som ansat kommer til at opleve stor variation af arbejdsopgaver og samarbejdspartnere. Du vil blive tilknyttet en leder, men vil have mulighed for at indgå i arbejdsopgaver inden for hele organisationen.

Arbejdsgangen vil både bestå af individuelle arbejdsopgaver og teambaserede opgaver. Vi søger derfor to studentermedhjælpere, der trives med at arbejde med mangeartede opgaver og med forskellige samarbejdspartnere.