Jobannonce: Elektroniktekniker søges til satellitkommunikationsvirksomhed

Cobham SATCOM

Elektroniktekniker søges til satellitkommunikationsvirksomhed

Kgs. Lyngby

Der søges en elektroniktekniker til NPI produktionen ved Cobham SATCOM.

Gruppen indgår i en produktionsafdeling på 25 personer, der har ansvar for introduktion af nye produkter, produktion og test af aeronautiske produkter, samt lager og forsendelse.

Arbejdsområdet bliver produktion og service af HF-, SMPS- og digitale produkter testet på automatisk og semiautomatisk testudstyr.

Du får ansvaret for at arbejdsprocesser og kvalitet lever op til firmaets specifikationer, og at produktet bliver færdigt til tiden. Din oplæring foregår ved hjælp af testinstruktioner og sidemandsoplæring udført af enten din teamleader eller dygtige kollegaer.

Vi arbejder under et aeronautisk regelsæt, som du undervises i årligt. For produktionen er der et klart regelsæt, som skal overholdes for at enhederne kan leveres.