Jobannonce: Teamleder til Plejecenter Solbakken

Ringsted Kommune

Teamleder til Plejecenter Solbakken

Er du uddannet sygeplejerske, har bred ledelsesmæssig erfaring og viden inden for demensområdet, så har du nu muligheden for at sende en ansøgning til vores ledige stilling som teamleder til vores 3 demenshuse, med tiltrædelses snarest muligt eller efter aftale.

Plejecenter Solbakken er et moderne plejecenter, som ligger centralt i Ringsted. Centret er opdelt i 8 huse med 6-8 boliger i hvert. De 3 af husene er demenshuse, hvor der er 23 boliger i alt. De resterende 5 huse er somatiske, hvor der kan bo 41 beboere. Der er omkring 80 fastansatte medarbejdere på Solbakken. Du får ansvaret for omkring 30 medarbejdere.

Din hovedopgave vil blive at indgå i centrets ledelsesteam, hvor der lægges vægt på at udøve nærværende og synlig ledelse der baserer sig på tillid, retfærdighed og det at samarbejde om kerneopgaven.