Jobannonce: Vil du designe for danske og internationale projekter?

Hilti Danmark A/S

Vil du designe for danske og internationale projekter?

Hvidovre

Som BIM-konstruktør får du ansvaret for at sikre vores kunder en professionel løsning på deres behov for design og dokumentation af løsninger til både nybyggerier og renoveringsopgaver. Du vil således komme helt tæt på nogle af de store opgaver, der er i byggebranchen, og arbejde sammen med mange af de virksomheder, der er forrest i udviklingen inden for VDC- og BIM-løsninger.

I en afvekslende hverdag vil du designe og modellere 3D-løsninger i samarbejde med vores kunder, og fungere som teknisk rådgiver på projekterne for derigennem at sikre, at Hiltis løsninger indgår.

Dine arbejdsopgaver vil være håndtering af kundens behov for løsninger til deres byggeri, hvor du vil lave 3D-modellering i typisk Revit og Navisworks af Hiltis produkter og løsninger. Opgaverne kan både være til det danske marked og til udenlandske projekter styret fra andre lande.