Jobannonce: Adjunkt eller lektor

Gem
UC SYD

Adjunkt eller lektor

Aabenraa

En af vores undervisere er netop blevet docent, derfor søger vi nu hans afløser. Så har du lyst til at arbejde i en helt ny campus åbnet i august 2017 og undervise fremtidens pædagoger, så har vi en ledig stilling til dig som adjunkt eller lektor på vores pædagoguddannelse i Aabenraa.

Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse fra den 1. november 2017 eller snarest derefter.

Dine opgaver:

  • Undervisning i vores tværprofessionelle kompetenceområde samt indenfor det almene pædagogiske og samfundsvidenskabelige kompetenceområde på pædagogstudiet - på henholdsvis vores dagstudie og på net- og netmeritstudiet.
  • Desuden er der undervisning indenfor specialiseringsdelene dagtilbud og social- og specialpædagogik.
  • Der vil også indgå arbejdsopgaver indenfor de studerendes praktikker og i forbindelse med bacheloropgaver.