Jobannonce: Ambulatorie for diabetes og hormonsygdomme i Kolding søger sygeplejerske

Region Syddanmark

Ambulatorie for diabetes og hormonsygdomme i Kolding søger sygeplejerske

I vores ambulatorium varetager vi:

  • Konsultationer med type 1-diabetikere, insulinpumpebehandling, komplekse type 2-diabetikere, gestationelle diabetikere, osteoporose patienter, thyreoidea-scanning/-biopsi
  • Endokrine tests, glukosebelastning og infusioner
  • Tværfagligt teamsamarbejde
Vi er en spændende arbejdsplads, hvor der er mulighed for at arbejde bredt, men også med mulighed for fordybelse i fagområder. Vi er et engageret og motiveret personale med fokus på vidensdeling og udvikling.

Vi har et individuelt tilrettelagt introduktionsprogram, hvor vi tager udgangspunkt i netop dine forudsætninger og kvalifikationer. Stillingen indebærer, at man hver 6. weekend indgår i geriatrisk sengeafsnit, hvor man har 8-timers vagter fredag, lørdag og søndag, fortrinsvis i dagvagt.