Jobannonce: Projektsygeplejerske i Urinvejskirurgisk Forskningsenhed, Vejle Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt

Region Syddanmark

Projektsygeplejerske i Urinvejskirurgisk Forskningsenhed, Vejle Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt

Kan du tænke dig at arbejde i en spændende forskningsenhed med muligheder for udvikling, godt tværfagligt samarbejde og stor selvstændighed? Så er jobbet som projektsygeplejerske i Urinvejskirurgisk Forskningsenhed lige noget for dig.

Vi søger pr. 1. november 2017, eller snarest muligt, en vikar til jobbet som projektsygeplejerske med en ugentlig arbejdstid på 16 timer fordelt på onsdage og torsdage. Stillingen er tidsbegrænset til 1 år. Jobbet kan fint kombineres med evt. studie eller andet projektarbejde.

Din overordnede opgave som projektsygeplejerske bliver at strukturere kliniske lægemiddelforsøg og sikre kvalitetskravene til disse. Lægemiddelforsøgene omfatter medicinalindustri- og investigatorinitierede forsøg i alle faser af den kliniske udvikling.