Jobannonce: Bygningskonstruktører søges til Rødekro og Roskilde

eurodan-huse

Bygningskonstruktører søges til Rødekro og Roskilde

I vores tekniske projekteringsafdeling vil du indgå i et team af dygtige medarbejdere, hvor du skal beskæftige dig med projektering af fritliggende huse, individuelle byggesager såvel som projektbyggeri i Revit-LT2015.

Du får ansvaret for den enkelte byggesag fra de indgåede kontrakttegninger til de færdige projekteringstegninger, inkl. ordreafgivelse til faste leverandører.

Du vil få en spændende og udfordrende stilling i en vækstorienteret og fremsynet familieejet virksomhed med klare visioner. Der er tale om ansvarsfulde og selvstændige jobs blandt 30 gode kollegaer i en velfungerende teknisk afdeling med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.