Jobannonce: Skoleleder

Bordings Friskole

Skoleleder

København

Vores skoleleder gennem 17 år går på pension, og vi søger en tydelig og inspirerende leder, der vil medvirke i skolens liv og dagligdag og føre an i den videre udvikling af vores friskole.

Bordings Friskole er en velfungerende og forældredrevet friskole midt i København. Skolens grundlag er de tanker, som Grundtvig og Kold indførte i dansk skoleliv. Vi lægger vægt på, at børn, forældre og lærere mødes i et forpligtende fællesskab om undervisning, klasse og skole. Vi har mod på at være både en almindelig og almen børneskole og en moderne holdningsskole.

Bestyrelsen på Bordings Friskole har det overordnede ansvar for driften af skolen. I hverdagen er det pædagogiske og administrative ansvar delegeret til skolelederen. Vi søger en ny skoleleder, der vil lede skolen i samarbejde med bestyrelse og viceleder.