Jobannonce: Afdelingschef til Infrastrukturafdelingen i Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger

Grønlands Selvstyre

Afdelingschef til Infrastrukturafdelingen i Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger

Er du klar til de udfordringer, infrastrukturområdet byder på? Vil du være med til at udvikle og sikre fremdrift i forbindelse med fremtidens infrastruktur? Så har vi den rigtige stilling til dig.

Infrastrukturafdelingen i Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger søger en afdelingschef med erfaring inden for personaleledelse, offentlig administration og afdelingens fagområder.

Infrastrukturområdet har stor samfundsmæssig betydning og stor politisk bevågenhed. I disse år står området foran en stor udvikling i forbindelse med planlagte anlæg af nye lufthavne samt at sikre sammenhængende og driftssikker betjening af både passager- og godstransport.