Jobannonce: Embedsdyrlæge søges til Veterinær- og Fødevaremyndigheden

Grønlands Selvstyre

Embedsdyrlæge søges til Veterinær- og Fødevaremyndigheden

Har du lyst til at bruge dine dyrlægefaglige kompetencer bredt, arbejde visionært og selvstændigt med afvekslende opgaver – så kan vi tilbyde dig en spændende stilling i Sydgrønlands smukke natur.

Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland (VFMG) har ansvaret for det veterinærfaglige og fødevarefaglige arbejde i hele Grønland. Som embedsdyrlæge bliver du en del af dette arbejde, hvor du udover dine daglige arbejdsopgaver, får mulighed for at bidrage til nytænkning og langsigtet udvikling for VFMG.

Som embedsdyrlæge i Sydgrønland skal du være god til at planlægge og administrere dine daglige arbejdsopgaver. VFMG er en lille dynamisk arbejdsplads, hvor der kontinuerligt kommer nye opgaver, og hvor vi som en selvfølge hjælper hinanden med at få opgaverne løst. Både i forhold til hvad der er praktisk muligt, og ud fra de gældende politiske prioriteringer.