Jobannonce: Er du indkøber eller product manager med kundetække?

MC emballage A/S

Er du indkøber eller product manager med kundetække?

Hinnerup

Et job i vores salgs- og indkøbsafdeling giver mulighed for at udfolde talent indenfor flere retninger og sandheden er, at vi kan lide at følge en sag fra start til slut. Det er et afvekslende job som spænder over salgssupport, indkøb og Product Management:

  • Vi er dedikerede til kundernes behov og med afsæt i vores dybe produktviden, rådgiver vi, udarbejder tilbud og ordrebehandler.
  • Indkøbsopgaverne består primært af planlægning og disponering, både efter ordre og til lager, samt løbende forhandling og vedligehold af leverandørnetværket.

Vi har et godt kollegialt fællesskab og selvom der stilles høje krav, så er der gode rammer for vores ansatte og vi værner om det gode arbejdsmiljø. Vi tilbyder naturligvis ordnede forhold og en række goder, derudover har vi en engageret personaleforening som på årlig basis står for en række sociale arrangementer.

MC emballage A/S