Jobannonce: Tre stillinger som misbrugsbehandler ved Allorfik Qeqqata i Sisimiut

Grønlands Selvstyre

Tre stillinger som misbrugsbehandler ved Allorfik Qeqqata i Sisimiut

Allorfik søger tre misbrugsbehandlere til vores nyoprettede misbrugsbehandlingsinstitution i Sisimiut, Allorfik Qeqqata.

Uddannelsesmæssigt forventer vi, at du har en grunduddannelse som f.eks. lærer, pædagog, socialrådgiver, sygeplejer eller tilsvarende. Herudover er det en fordel, hvis du har en misbrugsbehandleruddannelse, en supervisionsuddannelse, en psykoterapeutuddannelse eller lignende overbygning.

Allorfik Qeqqata er et nyoprettet misbrugscenter i Sisimiut, der skal servicere borgere i Qeqqata Kommunia omkring behandling af problemer med alkohol, hash og spil. Da centret er nyoprettet vil du få stor indflydelse på organiseringen af dit eget arbejde i samarbejde med Videnscenter for Misbrug og Tidlig Indsats, som også tilbyder supervision til dig.