Jobannonce: Underviser og praktikkoordinator til socialpædagogiske uddannelser i Grønland

Grønlands Selvstyre

Underviser og praktikkoordinator til socialpædagogiske uddannelser i Grønland

Ilulissat

Har du mod på nye udfordringer og er klar til nye horisonter, så har vi en spændende stilling til dig som underviser ved PI/SPS Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat. PI/SPS er det eneste socialpædagogiske seminarium i Grønland, beliggende tæt op ad verdens største og smukkeste Isfjord, som er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.

Vi søger en underviser og praktikkoordinator, som primært kan varetage undervisning på vores socialpædagogiske bacheloruddannelse og socialassistentuddannelsen.

Som supplement til den gruppe af undervisere vi har lige nu, søger vi en underviser med bred kompetencefelt inden for det socialpædagogiske område. Du får som praktikkoordinator en funktion med tæt kontakt til praksisfeltet, hvor du i et samarbejde har ansvar for koordinering af praktikpladser til vores studerende samt uddannelse af praktikvejledere.