Jobannonce: Administrationschef til Teknikimik Ilinniarfik, Sisimiut

Grønlands Selvstyre

Administrationschef til Teknikimik Ilinniarfik, Sisimiut

Teknikimik Ilinniarfik søger en administrationschef, som er fysisk placeret i Sisimiut, snarest eller efter aftale.

Teknikimik Ilinniarfik består af EUD (Jern og Metal) i Nuuk samt EUD (Bygge og Anlæg), Råstofskolen og Gymnasiet (GUX) og sprogkurser i Sisimiut. Skolen i Sisimiut er endvidere hjemsted for en ingeniøruddannelse, som drives i DTU-regi (Artek). Herudover har skolen ansvaret for driften af ca. 360 kollegieboliger, som er beliggende i Sisimiut.

Du skal være forstanderens højre hånd med hensyn til økonomi og administration, og du skal sammen med forstanderen, skolens souschef og 3 uddannelseschefer, rektor og kollegieinspektør indgå i ledelsesarbejdet på såvel det strategiske som det administrative område.