Jobannonce: Få en afgørende rolle som HR-fuldmægtig i Skatteankestyrelsen

Skatteankestyrelsen

Få en afgørende rolle som HR-fuldmægtig i Skatteankestyrelsen

København

Mere end 250 jurister samarbejder i Skatteankestyrelsen om juridisk klagebehandling. Vi behandler landets mest komplicerede skattesager, som alle har store konsekvenser for den enkelte virksomhed og borger. Derfor vil vi være Danmarks bedste klagemyndighed. Lige nu søger vi en HR fuldmægtig til vores HR-team.

Skatteankestyrelsen er en styrelse i bevægelse. Vi udvikler vores arbejdsmetoder, vi bliver flere medarbejdere, og vi nytænker politikker og retningslinjer. HR-teamet er en væsentlig del af denne udvikling, og vi har brug for en ny kollega. Vi søger derfor en HR-fuldmægtig til vores HR-team på 10 medarbejdere, der sammen med os har lyst til at arbejde for, at Skatteankestyrelsen bliver landets bedste klagemyndighed.