Jobannonce: Campus Development søger projektleder med arkitektbaggrund

Copenhagen Business School

Campus Development søger projektleder med arkitektbaggrund

Kan du få ting til at ske i samspillet mellem brugere og øvrige samarbejdspartnere - og trives du med en bred kontaktflade, hvor du skal varetage CBS’ interesser som bygherre?

Campus Development (CD) varetager langsigtede planlægnings- og strategiopgaver og gennemfører konkrete byggeprojekter på CBS.

Som projektleder i CD vil du få medansvar for udvikling af CBS’ bygninger med fokus på projektledelse, udbud, leverandørstyring, myndighedskontakt og brugerinvolvering.

Du vil typisk skulle varetage opgaver som projektleder eller -deltager i flere projekter på samme tid, hvilket du koordinerer med programledelsen.