Jobannonce: To adjunkter eller lektorer søges til Center for Ledelse og Oplevelsesdesign

University College Sjælland

To adjunkter eller lektorer søges til Center for Ledelse og Oplevelsesdesign

Roskilde eller Nykøbing F

Vi søger to vidensmedarbejdere, til tidsbegrænsede ansættelser på to år, til Leisure Management ved University College Sjælland (UCSJ). Leisure Management er en ti år gammel professionsbachelor, der kvalificerer til job i oplevelsesøkonomien (turisme, event, sport, hospitality og lignende).

Vi underviser vores studerende i fag indenfor økonomi, organisation og ledelse, metode og leisure management – altid med fokus på den virkelighed, som de studerende kommer til arbejde med. Vi har sat en række ambitiøse mål for uddannelsen, bl.a. at vi vil have en endnu stærkere kontakt til erhvervslivet og øge antallet af studerende som fuldfører uddannelsen. Vi lægger derfor vægt på, at vores nye kolleger har erfaring med at undervise og har kendskab til uddannelsens aftagerfelt og lyst til at bidrage med nye tanker.