Jobannonce: Vil du medvirke til integration? Lærdansk Herning søger virksomhedskonsulent

Dansk Flygtningehjælp

Vil du medvirke til integration? Lærdansk Herning søger virksomhedskonsulent

Lærdansk og Herning Kommune har indgået et partnerskab, der har til formål at understøtte flygtninge og familiesammenførte til flygtninges integration på arbejdsmarkedet.

Til vores team af dygtige virksomhedskonsulenter søger vi en kollega, der brænder for målgruppen og den virksomhedsnære indsats.

Du er relations- og resultatskabende og formår at tage afsæt i virksomhedernes behov såvel som kandidaternes forudsætninger. I en travl hverdag holder du hovedet koldt og humøret i top. Du bidrager til en uformel omgangstone og kollegial sparring. Du arbejder selvstændigt og struktureret og er samtidig hermed en holdspiller, der kender betydningen af et godt samarbejde og en fleksibel fordeling af arbejdsopgaver.