Jobannonce: Akademiker med flair for økonomi, data og programmering

Danmarks Statistik

Akademiker med flair for økonomi, data og programmering

København Ø

Følger du med i beskæftigelsesudviklingen og andre nøgletal for arbejdsmarkedet og den danske økonomi? Kan du kombinere økonomisk indsigt med programmering og databehandling?

Synes du, det kunne være interessant at være med til at beregne og formidle nogle af de mest centrale indikatorer, når temperaturen skal tages på dansk økonomi?

Så er du måske vores nye kollega i Arbejde og Indkomst kontoret, hvor bl.a. opgørelsen af beskæftigelsen vil blive et af dine første statistikområder.