Jobannonce: Socialpædagog til Hvidovre Ungecenter afdeling XYZ-Husene

Hvidovre Kommune

Socialpædagog til Hvidovre Ungecenter afdeling XYZ-Husene

Hvidovre

Til vores afdeling XYZ-husene, hvor målgruppen er unge i alderen 16-23 år, som er anbragt på eget værelse, søger vi en dygtig og engageret kollega.

I hverdagen har vi fokus på ADL (almindelig daglig levevis) herunder kontinuerligt at kunne følge en uddannelse/et arbejde. Derudover er vi optaget af at afdække og/eller opbygge et bæredygtigt netværk som støtte og sikkerhedsnet for den unge efter endt indsats hos os.