Jobannonce: Ernæringsassistent - barselsvikariat

Tølløse Privat- og Efterskole

Ernæringsassistent - barselsvikariat

Tølløse

Da vores dygtige kollega er på barsel, og vores barselsvikar skal ud og rejse, søger Tølløse Privat- og Efterskole en Ernæringsassistent, eller tilsvarende uddannet, fra d. 1/8-2025 til d. 1/3-2026.

Arbejdet består i det daglige af planlægning og tilberedning af varm mad, salat, grøntsager, bagning af boller, brød og kager og tilberedning af kold mad. I det daglige arbejde har du ansvaret for en afdeling i køkkenet og skal nå dagens gøremål i samarbejde med en efterskoleelev.