Jobannonce: Går du og drømmer om at møde hele verden?

Går du og drømmer om at møde hele verden?
Kære nyuddannede eller erfarne pædagog. Går du og drømmer om at møde hele verden? Børnehuset Drivhuset med børn fra alverdens lande har en pædagogstilling på 37 timer, eller hvad der passer ind i dit liv.
Drivhuset er et børnehus beliggende lige midt i DTU´s aktive universitetsmiljø. Derfor kommer de fleste børn i huset fra familier tilknyttet en arbejdsplads på DTU, det skaber en helt særlig stemning med stor kulturel og sproglig diversitet.