Jobannonce: Afdelingsleder til Helhedsplejen

Herlev Kommune

Afdelingsleder til Helhedsplejen

Herlev

Er du en engageret og erfaren leder med passion for helhedspleje og tværfagligt samarbejde? Vil du være med til at sikre nærhed, kontinuitet og trivsel for både borgere og medarbejdere?

Du vil have det overordnede ansvar for personaleledelse af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter samt sygeplejersker. Du vil være en central figur i vores indsats for at opretholde høj kvalitet i plejen gennem god ledelse og et kontinuerligt fokus på trivsel og samarbejde. Høj psykologisk tryghed er et vigtigt fokus, hvor der skabes rum og plads til faglig udvikling og læring.