Jobannonce: Ejendomsfunktionær / teamleder søges til ejendomme i Aarhus

K/S Partselskabet Vestergade

Ejendomsfunktionær / teamleder søges til ejendomme i Aarhus

Er du klar til at få det bedste frem i dine kolleger og til sammen med kollegaerne at tage medejerskab over serviceområdet? Vil du være med til at optimere vores arbejdsgange, så de følger vores ønske om at have flotte og velvedligeholdte ejendomme?

Du vil have stor indflydelse på planlægning af egen arbejdsdag, der både byder på service af vores lejere, drift og vedligeholdelse af ejendomme samt mindre reparationer.

Vi har en dynamisk tilgang til opgaveudførelsen, og vores medarbejdere har selv stor frihed under ansvar til styring og planlægning af deres opgaver. Der er en uformel og god omgangstone, hvor alle respekteres.