K/S Partselskabet Vestergade

Ejendomsfunktionær / teamleder søges til ejendomme i Aarhus

Er du klar til at få det bedste frem i dine kolleger og til sammen med kollegaerne at tage medejerskab over serviceområdet? Vil du være med til at optimere vores arbejdsgange, så de følger vores ønske om at have flotte og velvedligeholdte ejendomme?

Vores nye ejendomsfunktionær skal være ansvarsfuld og være med til at sætte retningen for serviceniveauet på vores ejendomme og ved vores lejere. Vi skal have en dygtig medarbejder med hænderne skruet godt på, der selv kan servicere vores erhvervs- og boliglejere samt føre tilsyn med vores fine (ofte historiske /fredede) ejendomme i Aarhus midtby.

Du vil have stor indflydelse på planlægning af egen arbejdsdag, der både byder på service af vores lejere, drift og vedligeholdelse af ejendomme samt mindre reparationer. Arbejdet udføres på vores ejendomme på flere lokationer, fortrinsvis i Aarhus C.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Du må forvente, at der kan forekomme arbejde uden for normal arbejdstid – fx i forbindelse med opgaver fra vagttelefon og snerydning m.m.

Dine opgaver vil være mangfoldige indenfor ejendomsservicefaget, herunder bl.a. lejerserviceopgaver (eks. udskiftning af blandingsbatterier hos lejer), udbedring af mindre reparationsopgaver, renholdelse af vores gårdarealer og ejendomme og vedligeholdelse af grønne områder.

Vi søger formelt via K/S Partselskabet Vestergade, som blot er ét af vores investerings- og ejendomsselskaber. Vi har til huse i vores ejendom på Lille Torv 6, 8000 Aarhus C, hvorfra vi også driver andre selskaber i gruppen.

Om os:

Vi er et kontor, der administrerer egne familieejede ejendoms- og investeringsselskaber, i alt omkring 10 kollegaer, herunder både kontoransatte og viceværter. Vi ejer en betydelig portefølje af bl.a. historiske ejendomme primært beliggende i Aarhus. Vi udvikler tillige ejendomsprojekter (køber grunde, bygger boliger m.m.) og investerer i en række virksomheder i andre selskaber. Vi sætter en ære i at tilbyde unikke rammer for vores samarbejdspartnere. Vi vægter gode og langvarige relationer højt, både i forhold til vores kunder, kollegaer og samarbejdspartnere.

Vi har en dynamisk tilgang til opgaveudførelsen, og vores medarbejdere har selv stor frihed under ansvar til styring og planlægning af deres opgaver. Der er en uformel og god omgangstone, hvor alle respekteres.

Arbejdstid:

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Du må forvente, at der kan forekomme arbejde uden for normal arbejdstid – fx i forbindelse med opgaver fra vagttelefon og snerydning m.m. Du vil selv have mulighed for at deltage i planlægningen af dine opgaver og styrer selv den daglige planlægning.

Dine arbejdsopgaver kunne være:

  • Servicering af erhvervs- og boliglejere
  • Afholdelse af ind- og udflytningssyn af boliglejemål
  • Ansvar for opfølgning på opgaver
  • Dagligt tilsyn og drift af ejendomme
  • Mindre reparationer
  • Maleropgaver
  • Diverse forfaldne arbejder, eks. skift af pærer, oprydning
  • Renholdelse af ejendomme og udendørsarealer
  • Pasning af grønne områder, bl.a. lugning, græsslåning og hækklipning

Dine kvalifikationer:

  • Du er serviceminded og omstillingsparat
  • Du har fokus på detaljen
  • Du har hænderne skruet godt på
  • Gerne erfaring med ejendomsservice eller håndværk, men ikke et krav
  • Du trives med at arbejde selvstændigt og er god til selv at planlægge dine arbejdsopgaver
  • Du er grundig og ansvarsbevidst og har øje for, at tingene spiller
  • Kørekort

Vi tilbyder dig:

  • Mulighed for at præge jobbet samt stor indflydelse på planlægning af arbejdsdagen
  • God og uformel omgangstone
  • Positive og glade kollegaer
  • Mulighed for adgang til firmabil/servicevogn
  • Mulighed for firmatelefon
  • Mulig frokostordning
  • Løn efter kvalifikationer

Ansøgning:

Vi afholder samtaler løbende. Tiltrædelse snarest muligt.

Send gerne din ansøgning og CV til sm@kontoretlilletorv.dk. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Jane Sundstrøm på tlf. 24 93 29 77.

Vi ser frem til at høre fra dig.