Jobannonce: Kort- og landmålingstekniker til mobilt præcisionsnivellement i Danmark

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Kort- og landmålingstekniker til mobilt præcisionsnivellement i Danmark

København Ø

Har du lyst til at arbejde med unikt mobilt nivellementsudstyr med hele Danmark som arbejdsplads? Arbejder du selvstændigt, og trives du på landevejen?

Vi er 20 dedikerede medarbejdere i kontoret, heraf fem som primært arbejder med landmåling i felten. I kontoret har vi to opmålingsteams, der udfører myndighedsopgaverne inden for nivellement. Hvert team består af to teknikere.

Du bliver tilknyttet et opmålingsteam, der har ansvaret for; vedligeholdelse, dataindsamling, databeregning, dokumentation samt validering af højdefikspunkterne i Danmark.