Jobannonce: Datafaglig kollega med flair for processtyring

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Datafaglig kollega med flair for processtyring

København Ø

Har du kompetencer indenfor data, som du gerne vil bringe i spil? Så har vi stillingen til dig som den, der står for afleveringer af husets data til Rigsarkivet.

Du vil få en vigtig rolle i forhold til at sikre en ensartet implem­entering af dataarkitektur og datahåndtering på tværs af styrelsens egne registre.

Som vores nye kollega vil du være med til at arbejde med forskellige typer af data og bidrage til fagspecifikke udstillinger. Du bliver sat grundigt ind i opgaverne og får gode muligheder for faglig udvikling gennem udfordrende opgaver og oplæring.