Jobannonce: Praksisnær adjunkt eller lektor til sygeplejerskeuddannelsen i Hillerød og Uddannelseshospitalet i Frederikssund

Københavns Professionshøjskole

Praksisnær adjunkt eller lektor til sygeplejerskeuddannelsen i Hillerød og Uddannelseshospitalet i Frederikssund

Campus Nordsjælland

På KP tager vi nye skridt til at styrke sammenhængen mellem klinisk og teoretisk undervisning. Det gør vi konkret med denne nye spændende og afvekslende underviserstilling, hvor du både skal arbejde på sygeplejerskeuddannelsen i Hillerød og på Uddannelseshospitalet, Nordsjællands Hospital i Frederikssund.

Sygeplejerskeuddannelsen på Campus Nordsjælland udbyder en fleksibel uddannelse, der indebærer, at de studerende kan studere fysisk i et klasselokale eller via digitale løsninger. Som vores nye kollega vil du indgå i arbejdet med at kvalificere og udvikle det virtuelle/digitale undervisningstilbud.