Jobannonce: Medarbejder søges til Revision

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Medarbejder søges til Revision

København V

Vil du være med til at sikre en velfungerende tilskudsforvaltning af EU-midler til gavn for det danske samfund? Er samarbejde, faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø vigtigt for dig? Så har vi en spændende stilling klar til dig.

Du kommer til at beskæftige dig med revision af Landbrugsstyrelsens eller Fiskeristyrelsens største støtteordninger, hvor du kan bidrage med dine analytiske evner til at kortlægge processer, interviewe sagsbehandlere samt identificere og udtrække data fra Landbrugsstyrelsens it-systemer.