Jobannonce: Projektleder til byrum og grønne områder i Ballerup Kommune

Ballerup Kommune

Projektleder til byrum og grønne områder i Ballerup Kommune

Ballerup

Ballerup Kommune sætter klima og biodiversitet højt på dagsordenen, og vi ønsker en grøn by i balance.

Vi søger derfor en ekstra projektleder, som skal hjælpe os med at forskønne vores byrum og parker, så de kan danne grundlag for stærke fællesskaber og understøtte borgernes brug af områderne.

Du skal være god til at styre projekter, kontrakter og aftaler med entreprenører, varetage borgerdialog, og du skal samtidig have et godt øje for æstetik.