Jobannonce: Vil du sætte dit præg på en skøn lille perle?

Skyttebjerg Børnehave

Vil du sætte dit præg på en skøn lille perle?

Nærum

Nu kan du blive en del af et lille dedikeret medarbejderteam hos Skyttebjerg, da vi søger en pædagog til vores lille hyggelige private børnehave midt i Nærum.

Huset vi boltrer os i er beliggende i et parcelhuskvarter tæt på skoven og lokalmiljøet som vi ofte besøger. Dertil kommer at vi har den hyggeligste og dejligste legeplads.

Hos Skyttebjerg vægter vi de nære relationer og det enkelte barns unikke kompetencer højt. Gennem vores tætte samarbejde med forældrene får vi trygge børn, som vokser og udvikler sig.