Jobannonce: Er du vores nye kontorelev med speciale i økonomi?

Sundhedsstyrelsen

Er du vores nye kontorelev med speciale i økonomi?

København S

Vil du være med til at sætte dit eget præg og samtidig få en alsidig uddannelse med speciale i økonomi?

Koncernregnskab er organisatorisk placeret i Sundhedsstyrelsen, men til dagligt yder vi regnskabsservice til hele Indenrigs- og Sundhedsministeriets koncern, bestående af departementet, otte tilhørende styrelser samt én selvejende institution.

Koncernregnskab er en del af enheden Koncernregnskab, løn og ledelsesinformation, der består af i alt 26 engagerede medarbejdere. Du vil blive en del af sektionen Koncernregnskab, der består af otte regnskabsmedarbejdere, to konsulenter, én elev samt én sektionsleder.