Jobannonce: Uddannelseskonsulent for social- og sundhedsuddannelserne

Frederiksberg Kommune

Uddannelseskonsulent for social- og sundhedsuddannelserne

Frederiksberg

I Frederiksberg Kommune lægger vi stor vægt på at uddanne vores kommende social- og sundhedshjælpere og -assistenter.

Vi tror på, at en af løsningerne på de udfordringer, som mange står over for inden for sundheds- og omsorgsområdet, er at sikre gode undervisnings- og oplæringsforløb for social- og sundhedselever, som er afgørende for at ruste fremtidens sundhedspersonale til det stadigt udviklende sundhedsvæsen. Særligt oplæringsvejledning spiller en central rolle i denne sammenhæng.

Det betyder, at du som uddannelseskonsulent, både alene og i tæt samarbejde med forskellige samarbejdspartnere, skal arbejde med udvikling af læringsmiljøer og oplæringsvejledning.