Jobannonce: Stjerne-pædagog til lille gruppe på kommende 0. årgang eller andre spændende indsatser i vores MiniUnivers (0. og 1. årgang)

Furesø Kommune

Stjerne-pædagog til lille gruppe på kommende 0. årgang eller andre spændende indsatser i vores MiniUnivers (0. og 1. årgang)

Farum

MiniUniverset består efter sommerferien af tre 0. klasser med cirka 20 elever i hver + en lille gruppe med syv elever samt to 1. klasser. Alle syv elever i den nye lille gruppe har fået bevilget ekstra støtte, så normeringen er god.

Hos os vil du få en vigtig rolle som pædagog med fokus på de elever, der har brug for en ekstra kærlig hånd i ryggen.

På Lyngholmskolen har vi et stærkt kollegialt fællesskab. Udover at være professionelle sammen, så har vi det også sjovt og hyggeligt i hinandens selskab.