Jobannonce: Medarbejder til spændende opgaver inden for mobilitets- og anlægsområdet

Ringsted Kommune

Medarbejder til spændende opgaver inden for mobilitets- og anlægsområdet

Ringsted

Vi arbejder med anlæg og mobilitet og søger dig, der engageret og dygtigt kan styrke vores indsats med at løse de spændende opgaver vi står over for.

Du skal være med til at udvikle den kollektive trafik gennem mobilitetsplanlægning i samspil med Movia samt bidrage til den overordnede udvikling af Ringsted som en bæredygtig og attraktiv kommune. Du er god til at bygge bro mellem mennesker og fagligheder og mellem overordnede planer og konkrete anlæg.

Vi tilbyder en arbejdsplads med en masse spændende arbejdsopgaver, hvor du får mulighed for at udvikle dig med opgaver inden for anlæg af mobilitetsinfrastruktur, kollektiv trafik og andre nye mobilitetsløsninger.