Jobannonce: Metodisk stærk konsulent med projektledererfaring til EVA’s enhed for ungdomsuddannelse

Danmarks Evalueringsinstitut

Metodisk stærk konsulent med projektledererfaring til EVA’s enhed for ungdomsuddannelse

Holbæk

Kan du skabe vigtig viden om uddannelse til beslutningstagere og praksis? Vil du løse spændende og komplekse analyse- og evalueringsopgaver og formidle viden, der har stor betydning for børn, unge og voksne?

Som konsulent på EVA er du med til at designe, gennemføre og formidle undersøgelser, analyser og evalueringer, der kan styrke kvaliteten af uddannelser, skoler og dagtilbud. Mange af dine opgaver kommer til at ligge inden for ungdomsuddannelsesområdet, men på EVA arbejder vi også sammen i tværgående projektteams, så du kan også komme til at arbejde med projekter på andre områder.