Jobannonce: Læreruddannet synskonsulent til den nationale specialrådgivning ved Synscenter Refsnæs

Synscenter Refsnæs

Læreruddannet synskonsulent til den nationale specialrådgivning ved Synscenter Refsnæs

Kalundborg

Vil du være med til at gøre en afgørende forskel for landets børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, herunder blindhed?

Motiveres du af faglighed, udvikling og specialisering samt et godt arbejdsmiljø hvor der er højt til loftet og stor fleksibilitet?

Du skal bidrage med udredning og rådgivning af børn med synsnedsættelse - individuelt og i gruppeforløb. Desuden undervisning og rådgivning til de pårørende og professionelle, der er omkring barnet i hverdagen. Opgaven løses dels på Synscenter Refsnæs og dels lokalt i barnets nærområde.