Jobannonce: Kan du motivere frivillige og drive et veteranhjem?

Fonden Danske Veteranhjem

Kan du motivere frivillige og drive et veteranhjem?

Aalborg

Fonden Danske Veteranhjem søger leder til Veteranhjem Aalborg

Du skal være med til at sikre, at vores hjem er kendt af alle veteraner, opfattes positivt og anerkendes som et fristed for veteraner og deres pårørende – både for dem med store og mindre udfordringer efter deres udsendelse.

Du får dit ”eget hjem” med en alsidig hverdag. Du får også mulighed for at påvirke udviklingen af veteranhjemmet, hvad angår både fysiske rammer og indhold i hverdagen. Alt, hvad du som leder foretager dig, skal give mening for kerneopgaven, nemlig at skabe en meningsfuld hverdag og tilbud til veteraner og pårørende.